|
Månedens
værktøj:
Hvordan får
jeg et rigtig godt parforhold?
En af mine
klienter sagde forleden til mig: ”Når jeg er alene kan jeg
sagtens være i en tilstand, hvor jeg er fuld af kærlighed, ro og
balance. Det er, når jeg er sammen med min mand, at dramaet
kommer op i mig - og når jeg ikke kan rumme det mere, så kommer
det ud, som irritation, snerren, vrede, anklager, skyld osv.
Nogle gange er det næsten nemmere at være på arbejde, end det er
at være derhjemme.”
Jeg ved fra
min klient, at hun elsker sin mand højt og, at de på mange måder
har et rigtig godt og velfungerende forhold. Mange mennesker
oplever at være helt okay, når de er alene, men at det er i
parforholdet, at bølgerne går højt. Det er med andre ord ofte
’nemmere’ at være alene end at være sammen, hvilket er ganske
normalt og skyldes at udvikling dybest set sker i relationer.
Relationer mellem mennesker, ting, grupper, kulturer, dogmer,
regler, religioner, generationer osv. Var vi bare helt alene og
uafhængige, ville der ikke være så mange problemer andet end det
ene overskyggende faktum, at vi netop var helt alene!
’Dramaet’ som
min klient beskriver, opstår netop i det øjeblik, vi indgår i et
forhold til noget eller nogen. Når vi tænker; her er jeg og der
er han/hun eller det. Det første der sker, er at vi tillægger
både os selv og den anden en mening, historie eller værdi. Han
er groft sagt god nok, ikke god nok, oven eller under mig,
rigtig eller forkert, fra en normal/unormal familie baggrund,
sød, tarvelig, hjælpsom, egoistisk osv. osv.
Når vi er i
dramaet, lever vi i en verden, hvor ’jeg er sådan og han/hun er
sådan’. Og det kan vi så gøre fra morgen til aften, dag ud og
dag ind, hele vores liv. Vi vejer og vurderer hver en situation
og bevægelse - alt sammen ofte ubevidst - og lader os styre af
de historier, vi går og laver om hinanden.
Det er lige
før vi kunne føre notat over de plus og minus point, vi lever af
at give os selv og vores partner til daglig. Plus point for at
hente børn, rydde op, tie stille, være snaksaglig, åben,
deltagende, ansvarsfuld, initiativrig, aktiv, opmærksom,
omsorgsfuld osv. Minuspoint for at have glemt vasketøjet, være
uoplagt, stille, doven, opmærksom på sig selv, træt, indadvendt,
krævende, snakkende, fjollet, barnlig, kedelig, moden,
ansvarsfuld…
Lav lige nu, i
dette øjeblik, din egen umiddelbare plus og minus liste for dit
eget drama.
Ofte er denne
lille øvelse det første skridt på vejen og en indsigt, der har
fået rigtig mange mennesker til at få sig et gevaldig godt grin
over sig selv.
For lad os se
det i øjnene. Er det virkelig sådan, du ønsker at leve og have
det i dit parforhold? Og hvordan ville du have det, hvis din
partner vejede og vurderede dig på denne måde?
Men vigtigst
af alt; spørg dig selv: Er det virkelig sandt at din
mand/kone/elsker/partner skal inkassere plusser i et system, som
han/hun ikke engang kender, for at du kan have et godt
parforhold? Og for at du kan have ro og balance inde i dig.
Det har i al
fald ofte ikke så meget med virkeligheden at gøre. Men ofte er
det de plusser og minusser - vores ’regler’ kan vi også kalde
dem - der styrer vores parforhold, hvis og når vi lader dem. På
den måde kommer vi til at leve i vores historier om, hvordan
vores partner og parforhold burde være frem for i virkeligheden.
Når par skændes, er det også altid deres historier som skændes.
De fleste mennesker kender til at ’vågne op’ fra et skænderi før
eller siden og tænke ’hvad skete der lige der?’ Det er fordi det
er deres historier, som skændtes.
Så første
skridt på vejen til at få et rigtig godt parforhold er at træne
sig selv i at træde ud af sine historier og ind i virkeligheden.
En effektiv
måde at gøre det på er ved at forholde sig
til dét, som faktisk er eller
foregår, uden at lave en ’historie’ om det, dvs. lade være at
tillægge situationen en særlig værdi, et plus eller et minus.
Scenariet kan
være, du kommer hjem fra arbejde, det har været en lang dag og
du er træt. Du møder et rodet hjem og en partner, der sidder og
læser. Der er ikke købt ind og ungerne larmer ovenpå. Hvad gør
du?
I stedet for
straks at gå ’i historie’ og tænke alt lige fra: ”Det er for
dårligt, her knokler jeg og her sidder hun/han bare og læser,
hvorfor er det altid mig der skal købe ind, hvorfor kan hun/han
aldrig tage ansvar/initiativ, hvor er det synd for mig…” eller
hvordan end din historie lyder, så prøv at gøre noget helt
andet:
Forhold dig
til virkeligheden. Spørg dig selv: Hvad er virkeligheden her?
”Her er en mand/kvinde, som sidder og læser, her roder, børnene
er ovenpå osv.” Hvad har jeg allermest brug for lige nu? Hvilket
’resultat’ ønsker jeg lige nu? Og hvis du har overskud til det,
så spørg evt. dig selv: Hvad kunne jeg forestille mig, at min
partner har brug for lige nu?
Mulige svar
kunne være: ”Virkeligheden er, hvad den er. Her roder, jeg er
træt, min partner sidder og læser. Det jeg har allermest brug
for lige nu er at sidde lidt for mig selv, at få et kram af min
partner, at ligge mig i 15 min. at tage et bad, at gå en tur…”
Og så gøre
det, du har brug for. ”Det resultat jeg ønsker mig allermest
lige nu er at få en rolig aften, at få snakket med mine børn,
grine af det hele, bevare min ro indeni, være sammen med min
partner, gå tidligt i seng, få tid til at pakke til ferien…”
Spørg dig
selv: Hvad skal der til for at jeg kan opnå mit resultat?
Og sidst:
”Måske min partner har brug for at sidde og læse i sin bog,
måske det er vigtigt, måske han/hun også har brug for bare at
slappe af.” Du kunne jo evt. spørge, hvad han/hun har brug for
og se om det er noget, du kan eller har lyst til at imødekomme.
Et mønsterbrud
kan være det, der skal til for at forandre dit parforhold over
mod det, du ønsker, det skal være. Et forhold, hvor du lever i
og forholder dig til virkeligheden, frem for en historie om,
hvordan virkeligheden skal eller burde være.
Herfra - i
virkeligheden, når du holder dramaet ude - kan
der dog
sagtens være masser af ting og situationer som dig og din
partner skal få talt om, finde nye veje
for og løsninger på. Et
parforhold er en kontinuerlig udvikling og justering af
øjeblikke, situationer og udfordringer som alt sammen kalder på
samarbejde, fællesskab og kærlighed. Men de fleste af os ved
også godt, hvornår vi har de bedste samtaler og opnår de bedste
resultater og løsninger for vores praktiske, følelsesmæssige og
mentale liv. Og det er aldrig, når vi er gået fuldt ud ind i
dramaet og gjort os selv til ofre for vores historie.
Tværtimod er
det, når vi tager ansvar for os selv og vores virkelighed, uden
ønske eller behov for at lave om på hinanden.
Det har været
en af de største gaver i mit personlige liv og i mit parforhold,
at træde ud af mine historier
om, hvordan et parforhold og en partner burde være og se ud, og
i stedet begynde at leve i virkeligheden og møde den som den er,
uden at have lyst til at lave den eller min partner om. Det har
også haft en stor effekt på mine andre nære relationer med min
familie, venner, mine arbejdsrelationer osv.
Det giver ofte
en stor frihed og glæde at forholde sig, først og fremmest til
virkeligheden, men også til sig selv. At kunne mærke sine egne
behov og at efterleve dem, så godt som rammerne og hverdagen
tillader det, er for mange mennesker nøglen til større indre ro
og samtidig sundere og bedre parforhold.
Når du kender
dig selv og dine egne behov og kommunikerer dem klart og
tydeligt ud, er det også nemmere for omverdenen og din partner
at forholde sig ærligt til dig. Så behøver ingen af jer leve i
jeres historier og i dramaet – hvor der sjældent er særlig sjovt
at være.
Parforhold,
der bygger på to individer, der hver i sær formår at møde deres
egne behov, har i længden meget større mulighed for reelt
fællesskab og reel kærlighed. Der er dybest set ingen mennesker,
der kan give dig alt det, du har brug for, i det øjeblik du har
behov for det. Hvis der var, havde du nok allerede oplevet det.
Det eneste
menneske, der kan opfylde de behov, du har brug for til at blive
den bedste udgave af dig, er dig selv.
Og lad os
endnu engang se det i øjnene: Den partner du har valgt at være
sammen med - eller som du vil finde i fremtiden - er dybest set
sig selv og vil højest sandsynlig og forhåbentlig blive ved med
at være sig selv, uanset hvor meget vi eller nogle andre vil
forsøge at lave om på dem.
En klog kvinde
har engang formuleret disse, i mine øjne, meget tankevækkende
spørgsmål om parforholdet. Spørgsmål som jeg har stillet mange
klienter siden og som altid har udløst mange positive aha
oplevelser og skub ud i virkeligheden:
Vil du stadig
være sammen med ham/hende, hvis han/hun aldrig bliver
anderledes?
Vil du stadig
være sammen ham/hende, hvis dine børn kommer til at ligne
ham/hende?
Vil du stadig
være sammen med ham/hende, hvis du selv med tiden kommer til at
ligne ham/hende.
Nyd sommeren
og hinanden og øv jer på bare at være sammen - i virkeligheden.
Lyt til dine
egne og dine partners behov uden at vurdere dem som rigtige
eller forkerte. Behov er ikke rigtige og forkerte, ligesom
virkeligheden ikke er rigtig eller forkert. De er bare. Så
uanset hvordan dig og din partner har det sammen, i de dage
eller timer I vælger at
tilbringe sammen, bare jer to, så
vær i virkeligheden og se hvordan det føles. Minut for minut,
uden at dømme den.
Det er frihed
og det leder næsten altid til gode parforhold.
Kærlig hilsen,
Mie Madsen
<<
Tilbage til forsiden |
|
Coachuddannelse
Coachuddannelsen med start
i
august og oktober 2007:
Se
datoer her.
Ring på 70232223 for plads.
Spørgsmål til coachuddannelsen?
Infoaften om coachuddannelsen med Mie Madsen den 23. august 2007.
Kursus i coaching
Kursus i coaching
med Sofia Manning og Mie Madsen d. 18. august 2007,
Skodsborg Kurhotel & Spa.
Se
programmet.
Månedens værktøj:
Hvordan
får jeg et rigtig godt parforhold?
af Mie Madsen - Manning Inspire
***
Er han
min type...
Af
mentorcoach, Lykke Rix
***
Parforholdets Værdier
Af Anne Mette Jarden,
mentorcoach, cand.merc, sexolog & parterapeut
|
